International STEAM Games
International konkurrence hvor danske og kinesiske børn mødes i arbejdet med kodning i børnehøjde.
H.C. Andersen Festivals afvikler årligt i samarbejde med en kinesisk partner en spændende, international konkurrence, der hviler på et fundament af læring indenfor STEAM (science, technology, engineering, arts and mathematics), hvor der arbejdes tværfagligt med videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab, humaniora og matematik.
Der er lagt op til en spændende og sjov konkurrencedag, hvor danske og kinesiske skolebørn mødes og viser deres opgaver frem. Undervejs vil der være forskellige aktiviteter, som gør det muligt for børnene at mødes på tværs af kulturer og sprog, så dagen vil være en kombination af konkurrence og kulturmøde i børnehøjde.
Læs mere i lærervejledning for International STEAM Games 2024
H.C. Andersen Festivals' kulturmødeaktiviteter for danske og kinesiske børn støttes af S.C. Van Fonden.