Kunst og kultur
Spytspande og Sorte huller
Rejs gennem fantasiskabte verdener ad spyttets slimede formsprog på denne performative lydvandring.
Rejs i denne performative lydvandring med spytsamleren og få et nyt blik på, hvordan epidemier, kropsvæsker og vores politiske virkelighed forvikles og forbindes. Lydvandringen udfolder sproget om det fremmede og det, som ikke længere er os, men kommer fra os. Spytspande og Sorte huller balancerer de store tanker med humor og fortællelyst og byder indenfor i et univers af eventyrets magi.
Udstyret med hovedtelefoner, guides publikum gennem byens afkroge via skjulte veje. Med performativ fornemmelse og et immersivt lydlandskab i øregangene sættes vandet og spyttet i vores kroppe i svingninger.
Spytspande og Sorte huller undersøger romantikkens natursyn med afsæt i et samtidigt behov for at forstå det mudrede, det som fordærves og det som normalvis sorteres fra. Performancen lader publikum reflektere over menneskets grundlæggende lyst til at fortælle historier for derved at stille tidens spørgsmål: Hvad er det for en verden, vi lever i? Hvilke andre verdener er mulige at forestille sig? Og hvad betyder det, hvilke historier vi fortæller om os selv om fortiden, nutiden og fremtiden?
Startpunkt: Platanpladsen, på hjørnet mod Flakhaven.
Bemærk: Fortrinsret for gæster med billetreservation. Billetten er gratis.
Bemærk: Forestillingen er ikke egnet for gangbesværede. Det er ikke muligt at medbringe barnevogne, klapvogne og lignende på turen. Det er nødvendigt at bære høretelefoner under hele vandringen for at få fuldt udbytte. Høretelefoner udleveres ved turens start.
Anbefalet alder: Fra 12 år. Børn og unge under 16 år bør være ifølge med voksen.
Medvirkende:
Billedkunstner/performer: Jonas Kjeldgaard Sørensen
Komponist: Frederik Heidemann
Dramaturg: Betina Birkjær
Skrædder: Elsebeth Hede Jensen
Forfatter: Selina Rom Andersen.
Foto: Pressefoto/Jonas Kjeldgaard Sørensen
Alle tider er vejledende.
Kan også ses på følgende datoer
- Tirsdag, 22. august 14:00
- Tirsdag, 22. august 16:00
- Tirsdag, 22. august 18:30
- Tirsdag, 22. august 20:15
- Onsdag, 23. august 16:00
- Onsdag, 23. august 18:30
- Onsdag, 23. august 20:15
- Torsdag, 24. august 15:00
- Torsdag, 24. august 20:15
- Fredag, 25. august 15:00
- Fredag, 25. august 18:30
- Fredag, 25. august 20:15
- Lørdag, 26. august 10:00
- Lørdag, 26. august 12:00
- Lørdag, 26. august 15:30
- Lørdag, 26. august 18:00
- Lørdag, 26. august 20:00