Ras Bolding – Andersens mørke

Musik

Ras Bolding – Andersens mørke

Kulturmaskinen - Frølageret - Farvergården 7, 5000 Odense C, Vis på kort

Gratis;

H.C. Andersens mørkere eventyr fortolket med elektronisk musik og lasershow.

Ras Bolding opfører sin populære HCA Suite; musikalske fortolkninger af H. C. Andersens mørkere eventyr; Snedronningen, Skyggen, Grantræet, Historien om en moder, Den lille havfrue og Den lille pige med svovlstikkerne. Koncerterne forener elementer af elektronisk musik med goth, punk, klassisk musik, folkemusik, 8-bit og orientalske klange.På scenen flankeres Bolding, vokal, synthesizere og Commodore 64, af Olivia Obskur på ekstra vokal og synthesizer, Alex Anarki på synthesizer og amerikanske Max Kaos på live hologramgrafik, designet og opdateret til lejligheden. Koncerterne byder også på skærme med illustrationer skabt specifikt til forestillingerne af italienske Penelope Ramon, ligesom flerfarvet lasershow og lys er del af det teatralsk visuelle udtryk.

Det musikalske projekt er for Ras Bolding et vedvarende forsøg på at gå til H.C. Andersen som forfatter snarere end som turistikon. Det er et forsøg på at belyse det mørke, der også er en central del af forfatterskabet, som også kommer til udtryk i flere af de klassiske eventyr og fortællinger, som vi tror, vi kender så godt.

Bemærk: Der anvendes lys og laser ved showet.

Anbefalet alder: For alle

Medvirkende:
Ras Bolding: Vokal, synthesizere, Commodore 64
Olivia Obskur: Ekstra vokal, synthesizer
Alex Anarki: Synthesizer
Max Kaos: Hologramgrafik
Penelope Ramon: Illustrationer

Alle tider er vejledende.

Kan også ses på følgende datoer

<