Teater og dans
Den lille pige med svovlstikkerne
Fortryllende og smukt danseteater for hele familien fortolker H.C. Andersens velkendte eventyr.
Tag med på en følelsesmæssig rejse gennem glæde og sorg, når tyske Wee dance company fortolker H.C. Andersens litterære mesterværk Den lille pige med svovlstikkerne ved hjælp af deres unikke tilgang til dans og musikalitet. Omhyggeligt udvalgte kostumer og rekvisitter, kombineret med imponerende sceneprojektioner, skaber en fortryllende oplevelse for publikum. Med inspiration fra den rige tradition inden for danseteater begejstrer forestillingen publikum i alle aldre.
Wee dance company er det faste danse-ensemble på Gerhard Hauptmann Theater Görlitz / Zittau i Tyskland, som har produceret denne flotte forestilling. Den danske turné er produceret af danseteater Art Farm fra Kolding, og i forbindelse med H.C. Andersen Festivals kan du opleve eventyret lige midt i Odense.
Bemærk: Fortrinsret for gæster med billetreservation. Billetter kan bestilles gratis på www.hcafestivals.dk.
Anbefalet alder: Fra 7 år
Medvirkende:
Marko E. Weigert
Martin Schultz Kristensen
Meng-Ting Liu
Dan Pelleg
Nora Hageneier
Mami Kawabata
Alexandre May
Birther Schultz Kristensen
Arrangør: Art Farm & Wee dance company fra Gerhard Hauptmann Theater Görlitz-Zittau
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals
Støttet af: Gerhard Hauptmann Theater Görlitz / Zittau
Foto: Artjom Belan
Alle tider er vejledende.
Kan også ses på følgende datoer