Forventninger til dig som frivillig
At være frivillig på H.C. Andersen Festivals er noget helt særligt!
Hvad indebærer det at være frivillig?
Ansvar og fællesskab er vigtigt for os. Som frivillig regner vi og dine frivillig-kolleger med dig. Så inden du søger – vær sikker på, at du kan overholde god H.C. Andersen Festivals-kultur.
Du kan forvente:
- At få mad og drikke på dine vagter.
- At få unikke oplevelser før, under og efter festivalen.
- At kunne tage et velfortjent hvil i vores frivillighus.
- At få en festival t-shirt som du må beholde efter.
- At få en goodiebag.
- At blive en del af et fællesskab uden lige.
- At få en sjov oplevelse, hvor du gør en kæmpe forskel.
Som frivillig på H.C. Andersen Festivals forventer vi:
- At du minimum kan arbejde 8 timer under festivalen i uge 34.
- At du har mod på, at der kan være travlt på dine vagter.
- At du møder til tiden.
- At du er omstillingsparat, da aflysninger og ændringer kan forekomme.
- At du melder afbud i god tid, hvis du er forhindret.
- At du møder ind med godt humør og masser af gå-på-mod.
- At du giver samtykke med straffe- & børneattest.
- At du er fyldt 18 år.
Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at skabe gode forhold, hvor du trives, kan gøre en forskel og hvor du har lyst til bidrage med din tid.
Som frivillig er du ambassadør for H.C. Andersen Festivals, og vi forventer, at du er serviceminded og imødekommende over for festivalens gæster, samarbejdspartnere og kolleger. Festivalens pink polo signalerer ”på vagt”. Blusen bæres derfor kun, når du er på vagt. Det betyder, at festivalgæster til enhver tid kan henvende sig til en person i festivalens pink bluse.
Vi glæder os til at se dig i vores eventyrlige fællesskab!